Vi har samlet 3 kunstige blomster fra 3 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 3 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Kunstige blomster har flyttet sig langt fra de stive plastikroser, de fleste husker fra en tandlægeventeværelse. De bedste kunstblomster i dag skal man tæt på for at gennemskue — og de dårligste afslører sig på tværs af et rum. Prisforskellen mellem de to yderpunkter er stor, men den er ikke den eneste indikator, og der er nogle få ting, du kan se på et produktbillede, som fortæller det meste.
Denne guide handler om, hvad du skal kigge efter: materialerne og hvad de gør ved realismen, hvordan stilken afgør, hvad du overhovedet kan bruge blomsten til, hvad der kræves, hvis de kunstige blomster skal stå udendørs eller på et gravsted, og hvordan du undgår de fejlkøb, der ender bagerst i et skab. Priserne på siden opdateres fra webshoppene løbende — brug listen ovenfor til at sammenligne, og teksten her til at vide, hvad der er værd at betale for.
Bag betegnelsen "kunstige blomster" gemmer sig fire-fem forskellige materialer, og de ser markant forskellige ud.
Stof, ofte kaldet silkeblomster, er i dag som regel polyester. Kronbladene er skåret af stof, formet med varme og farvet i flere nuancer. Stof gengiver de tynde, halvgennemsigtige kronblade på for eksempel valmuer og roser overbevisende, fordi lyset trænger igennem materialet på samme måde som i en rigtig blomst.
Plast i form af polyethylen eller PVC bruges mest til blade, grønt og til blomster, der skal kunne tåle noget. Plast er billigere at forme i store mængder, men det har en tendens til at reflektere lys på en måde, intet levende kronblad gør — det er dét, der giver den karakteristiske blanke kunstighed.
Latex og gummiagtige materialer bruges til de dyrere blomster, hvor overfladen skal have en mat, let fugtig karakter.
Skum ses især i færdige buketter og på blomster med tykke kronblade. Det er let og formbart, men bliver sjældent helt overbevisende på tæt hold.
De bedste kunstblomster kombinerer materialerne: stofkronblade, plaststilk med tråd indeni, og latexbelagte blade.
Real touch er ikke en beskyttet betegnelse eller en standard — det er et markedsføringsord. Det bruges typisk om blomster med en blød, gummiagtig belægning, der efterligner den let kølige, elastiske fornemmelse i et rigtigt kronblad, og som til forskel fra stof holder sin form, når du bøjer den.
På nogle blomstertyper er det en reel forskel. Orkideer, calla, tulipaner, magnolier og andre blomster med kraftige, kødfulde kronblade vinder markant på et real touch-materiale, fordi et stofkronblad simpelthen ikke kan gengive den tykkelse. På blomster med tynde, papiragtige kronblade er stof ofte det mere overbevisende valg — og dér er "real touch" mest et ord på en prisskilt.
Fordi betegnelsen ikke er beskyttet, kan hvem som helst sætte den på et produkt. Lad den være et fingerpeg, ikke et bevis.
Du kan ikke røre ved blomsterne, når du handler online, men du kan læse billedet. Kig efter fire ting, og de fanger langt de fleste dårlige køb:
Er der kun ét stiliseret produktfoto af hele buketten og ingen nærbilleder, er det i sig selv et signal værd at bemærke.
Stilken er den mest oversete del af en kunstig blomst, og den bestemmer, hvor brugbar den er. En stilk med ståltråd indeni kan bøjes, så blomsten vender, som du vil have den, og den kan klippes i længden med en bidetang. En ren plaststilk uden tråd kan hverken bøjes eller ordentligt afkortes — den knækker eller springer tilbage.
Tjek også længden. Kunstige blomster sælges ofte i standardlængder, der er for lange til de fleste vaser, og det er meningen: du skal selv afkorte dem. Kan de ikke afkortes, er du bundet til én vasehøjde. Er stilken viklet med et grønt bånd, der begynder at gå op i enderne, er det et tegn på, at der er sparet, hvor det ikke ses på fotoet.
Enkeltstilke giver frihed. Du sammensætter selv, du kan supplere over tid, og du kan blande kunstige blomster med grønt eller med ægte blomster i samme vase. Det kræver til gengæld, at du har lyst til at binde selv, og det bliver typisk dyrere per blomst.
Færdige buketter er nemme og som regel billigere samlet set, men de er bundet sammen i bunden, og du kan sjældent ændre kompositionen. Arrangementer, der er støbt fast i en vase eller potte, er de mest bekvemme og de mindst fleksible — de kan ikke laves om, og går én blomst i stykker, er hele arrangementet ramt.
Uanset formen er proportionerne den fejl, der oftest ødelægger resultatet. Kunstige blomster ser altid mindre ud på et produktfoto, hvor der intet er at måle dem imod. Læs målene, og hold en tommestok op mod den vase, blomsterne skal stå i. En buket, der er for lille til vasen, ser tarvelig ud, uanset hvor gode blomsterne er.
Skal blomsterne stå ude, ændrer alt sig. Sollys nedbryder farvestoffer, og almindelige indendørs kunstblomster falmer forbløffende hurtigt i direkte sol — røde og lilla nuancer først, ofte til et blegt lyserødt eller gråligt skær. Regn og frost gør resten ved materialer, der ikke er beregnet til det.
Derfor findes der kunstige blomster og planter, der markedsføres som UV-bestandige eller UV-behandlede. De holder farven længere, men vær realistisk: UV-bestandig betyder langsommere falmning, ikke ingen falmning. Ingen kunstig blomst holder farven i det uendelige udendørs.
Køber du til udendørs brug, så vælg produkter, hvor det udtrykkeligt står, at de er beregnet til det. Står der ikke noget, så antag, at de ikke er. Og overvej placeringen: en overdækket terrasse eller en nordvendt indgang slider langt mindre på blomsterne end en sydvendt altankasse.
Gravsteder er en af de mest almindelige grunde til at købe kunstige blomster, og det er samtidig en situation med sine egne hensyn. Blomsterne står ude året rundt, ofte helt åbent, og de skal kunne holde til både sommersol og vinterfrost. Her er UV-behandling ikke en luksus, men forudsætningen for, at gravstedet stadig ser pænt ud efter en sæson.
Vær opmærksom på, at kirkegårde kan have deres egne regler for, hvad der må sættes på og omkring gravstederne — nogle steder er der begrænsninger på kunstige blomster, buketter og pynt. Det er en kort samtale med graveren eller kirkegårdskontoret, og den er værd at tage, inden du køber.
Praktisk set er tunge, stabile holdere og blomster, der kan fastgøres, mere brugbare end løse buketter, der blæser væk ved første efterårsstorm.
Til fester har kunstige blomster nogle konkrete fordele: de kan bindes uger i forvejen, de tåler en varm sal uden at hænge med hovedet, de findes i farver og sorter uden for sæson, og de kan bruges igen eller gives videre bagefter. Til en brudebuket er vægten desuden lavere, og buketten kan gemmes, som den er.
Ulempen er duften, som ikke er der, og at gæsterne kommer tæt på. Til bordpynt, hvor folk sidder en halv meter fra blomsterne, er det værd at bruge mere per stilk end til dekorationer på afstand. En almindelig strategi er at blande: gode kunstige blomster som fyld og volumen, suppleret med lidt ægte grønt eller enkelte friske blomster, hvor gæsterne er tættest på.
Tørrede blomster er et alternativ, der har vundet meget frem. De er ægte, de har naturlige farvevariationer, og de kræver ingen pasning. Til gengæld er de skrøbelige, de smuldrer med tiden, og de falmer i lys. Kunstige blomster er robuste og kan tørres af, men de bliver aldrig helt ægte på tæt hold.
Der er også et miljøhensyn, der er værd at tænke igennem. Kunstige blomster er fremstillet af plastmaterialer og kan ikke genanvendes meningsfuldt, men de holder til gengæld i årevis og erstatter en lang række afskårne buketter. Regnestykket afhænger helt af, hvor længe du bruger dem. Købes de for at holde i mange år, er det et andet regnestykke end en sæsonpyntet krukke, der smides ud til foråret.
Kunstige blomster kræver ikke vand, men de kræver støvning — og støv er faktisk den hyppigste grund til, at de begynder at se billige ud. Et gråligt lag støv fjerner farvedybden og gør blomsten flad at se på.
Til jævnlig vedligeholdelse virker en hårtørrer på koldt blæs eller en blød pensel godt og er skånsomt mod stofkronblade. Sidder støvet fast, kan mange stofblomster tørres af med en let fugtig klud, mens plast- og latexblomster ofte tåler mere. Vær forsigtig med vand på blomster med tråd i stilken, hvor tråden kan ruste og misfarve stoffet nedefra.
Skal blomsterne gemmes mellem sæsonerne, så pak dem, så kronbladene ikke mases. En kasse, hvor stilkene ligger side om side, og hvor der ikke stables ovenpå, er hele hemmeligheden. Trykte og bøjede kronblade retter sig sjældent ud igen af sig selv — dog kan mange stofblomster friskes op med damp på afstand.
To placeringer koster levetid. Den første er direkte sol i en vindueskarm: selv indendørs falmer farverne, og det sker hurtigere, end de fleste regner med. Vil du absolut have blomster i vinduet, så vælg de UV-behandlede eller acceptér, at de skal skiftes.
Den anden er tæt på varme og åben ild. Kunstige blomster er fremstillet af plastmaterialer, og de skal holdes væk fra levende lys, stearinlys i dekorationer, pejse og varmekilder. Det er værd at nævne, netop fordi kunstige blomster og fyrfadslys er en klassisk kombination i en adventsdekoration. Vælg lysdioder i stedet, hvis blomsterne indgår i pynten — det er den nemme løsning på et reelt problem.
I den billige ende får du typisk plastblomster i flade farver, stive stilke uden tråd og få detaljer ved blomstens bund. De fungerer på afstand og til dekorationer, hvor ingen kommer tæt på — og til sæsonpynt, hvor du alligevel ikke skal bruge dem igen.
I mellemklassen begynder du at få stofkronblade med farveovergange, bøjelige stilke med tråd og et ordentligt bæger under blomsten. For de fleste er det her, pengene rækker længst: blomsterne holder illusionen i et almindeligt rum, og de kan formes og afkortes efter behov.
I den dyre ende ligger real touch-blomster og de nøje kopierede sorter, hvor hvert kronblad er formet for sig. Forskellen er reel, og den ses især på tæt hold og på store, dominerende blomster som orkideer og peonrose. Skal du kun bruge nogle få blomster som blikfang, kan det være bedre at købe få dyre end mange billige — en enkelt overbevisende stilk gør mere for helheden end en fyldt vase, der ser kunstig ud.
Indendørs uden direkte sol kan de holde i mange år, og det er som regel støv og trykte kronblade — ikke materialet — der sætter grænsen. Udendørs i sol er levetiden markant kortere, også for UV-behandlede blomster.
De fleste tåler at blive tørret af med en let fugtig klud. Nedsænkning i vand er sjældent en god idé, især ikke på blomster med tråd i stilken eller papirviklede stilke. Prøv altid på en blomst i bunden af buketten først.
Ja, og det er en velkendt måde at strække en buket på. Vær opmærksom på, at stilkene står i vand — vælg blomster med plaststilke, og tør dem af bagefter, så tråden indeni ikke ruster.
Bøj stilkene, så blomsterne vender i lidt forskellige retninger og højder — rigtige blomster står aldrig ens. Klip ensartede blomster op i forskellige længder, fjern et blad hist og her, og brug en uigennemsigtig vase, så du slipper for at se de kunstige stilke gennem glasset.